X hits on this document

Word document

Indledning, se side 4. - page 14 / 121

327 views

0 shares

0 downloads

0 comments

14 / 121

ikke set det, men da han kom ind i gården første gang og bar vand op til dem som var på loftet gik hun i gården tillige med hendes datter som havde et lille barn på armen, og sagde hun da til ham, at det var ondt der var ild i huset, men at det var nær at hun frygtede de skulle falde med den dårlige stige og blive lemlæstede. – Til 3.resp. Ja, og han ved ikke videre, og for resten bemærkede han at Morten Jonassens søn Jonas som tjente hos Niels Lassen, havde da de klagede over at de ikke havde nogen stige til at komme op på loftet med svaret, at stigen var ude ved huset, men hvilket hus ved han ikke. – Dimitteret til videre.

  Dernæst IX. Hr. Jacobsens pige Kirsten Hansdatter som foreløbelig forklarede, at hun stod og slukkede på  Apotekerens hjørne da det første gang begyndte at ryge ud af taget på Morten Jonassens hus, der kom en mand op på en stige udvendig, og til ham bar hun vand hen, men hvem dette var, og hvorfra stigen kom ved hun ikke, ind i Morten Jonassens gård kom hun slet ikke, og hun kom bort fra dette sted forinden det blev antændt, da hun ikke så andet end røg, hvem der var indeni huset på loftet at slukke, ved hun heller ikke. – Til 7.resp. Nej, til 3.resp. Ja. – Fratrådt til videre (pause).

  Atter fremstod X. Morten Jonassen som svarede til 5.resp. Han kastede den ned i huset da Smidt var gået, og så ikke så nøje efter at han kan sige om det var en mandfolke- eller fruentimmer træsko, men brugt var den. – Til 6.resp. Han blev så betaget af skræk, at han ikke længere kan huske hvad han sagde til Smidt. – Til 8.resp. Han blev der oppe så længe til hans børn råbte hans kone var syg, og da hun har anfald med en slags krampe eller slag løb han straks ned til hende, så meget mere som han aldeles ikke mærkede til nogen røg på sit loft, og troede at hans hus var uden al fare, så han endog den tid var der ikke havde anset det (sideskifte til pag. 497a) nødvendigt at kaste vand op på taget, uagtet han havde en spand med vand inde på loftet. – Til 9.resp. Just da ilden var begyndt at standse på Apoteket var han løbet op og taget deres dejtrug ned af loftet da det stod med 2 brød i (?) over for loftslugen, derpå gik han ud og så efter ilden og troede det nu var standset, hans kone og datter gik og bjergede ud af huset i haven og han mærkede ikke at nogen anden menneske var set ved loftslugen eller på loftet. – Til 10.resp. Hvem der havde borttaget loftsstigen ved han ikke da han hørte at der blev råbt, at det røg i hans tag var han såvel som sin kone og datter oppe i haven, og løb han så stærkt

Document info
Document views327
Page views327
Page last viewedThu Dec 08 12:16:31 UTC 2016
Pages121
Paragraphs1496
Words44109

Comments