X hits on this document

606 views

0 shares

0 downloads

0 comments

212 / 224

212

  • c.

    Servicemuligheder. Hvis Apple fastslår, at det Omfattede Udstyr kræver reparation eller ombytning, kan Apple anvende udskiftningsprodukter eller –dele, der er fremstillet af nye, brugte eller reparerede dele. Udskiftningsprodukter eller –dele er funktionsmæssigt identiske med de udskiftede produkter eller –dele, og de falder ind under den resterende dækning i henhold til Serviceaftalen. De produkter eller dele, der udskiftes, bliver Apples ejendom. Apple kan yde service på en eller flere af følgende måder:

    • (i)

      Indleveringsservice er en mulighed for størstedelen af det Omfattede Udstyr. Returnér det Omfattede Udstyr, der skal serviceres, til en Apple-ejet forretning eller en Apple- certificeret serviceudbyder, der tilbyder indleveringsservice. Servicen udføres på stedet, eller forretningen eller serviceudbyderen kan sende det Omfattede Udstyr til reparation på et Apple-reparationsværksted. Når du får besked om, at servicen er udført, er du indforstået med at hente produktet så hurtigt som muligt.

    • (ii)

      Service på stedet er en mulighed for mange stationære computere, når det Omfattede Udstyr befinder sig inden for en radius af 80 kilometer fra en Apple- certificeret serviceudbyder i et land, der er nævnt i pkt. 7(d). Apple vil sende en servicetekniker til det sted, hvor det Omfattede Udstyr befinder sig. Servicen udføres på stedet, eller serviceteknikeren transporterer det Omfattede Udstyr til en Apple- certificeret serviceudbyder eller et Apple-reparationsværksted til reparation. Hvis det Omfattede Udstyr repareres hos en Apple-certificeret serviceudbyder eller på et Apple-reparationsværksted, sørger Apple for transport af det Omfattede Udstyr til dit opholdssted efter endt service. Hvis serviceteknikeren ikke gives adgang til det Omfattede Udstyr på det aftalte tidspunkt, er Apple berettiget til at opkræve ekstra betaling for yderligere service på stedet.

    • (iii)

      Indsendelsesservice er en mulighed for størstedelen af det Omfattede Udstyr. Hvis Apple fastslår, at indsendelsesservice gælder for dit Omfattede Udstyr, sender Apple dig forudbetalte fragtsedler (og hvis du ikke længere har den originale emballage, kan Apple sende dig indpakningsmateriale), så du kan sende det Omfattede Udstyr til Apples reparationsværksted i overensstemmelse med Apples anvisninger. Når servicen er udført, returnerer Apples reparationsværksted det Omfattede Udstyr til dig. Apple betaler for fragt til og fra dit opholdssted, forudsat at du følger alle anvisninger.

Dansk

Document info
Document views606
Page views606
Page last viewedSat Dec 03 18:03:16 UTC 2016
Pages224
Paragraphs2839
Words60781

Comments